Arrangement:

Young Fashion & Upcykling

enrollmentText:

Tilmelding sluttede 30-6-2019

startDate:
28. jan
endDate:
24. jun 2019
paymentRateSum_display:
-
Young Recycle Fashion Projekt.
Samskabelsesprojekt i Ungdomsskole og Røde Kors regi.

Almen undervisning mandag eftermiddage


Udgangspunkt: Røde Kors vil gerne samarbejde med de unge generationer om at, skabe mere fokus på genbrugskulturen og give dem rammen for at skabe high fashion af genbrugstøj.

Forløbet: De unge skal præsenteres for Røde Kors' arbejde med modtagelse og sortering af genbrugstøj, og prøve at være en del af håndteringen fra modtagelse til butikken. De skal have et indblik i det at være frivillig og hvor mange forskellige måder man kan være det på. Man kan både være med til at drive sortering, fordybe sig i indretning, engagerer sig på sociale medier, lave fotoserier, musik, kunst og mode.
Røde Kors stiller en masse ekspertise til rådighed i form af frivillige og konsulenter som arbejder med indretningen af Røde Kors butikker, markedsføring på de sociale medier og en udefrakommende oplægsholder.

Rammerne for forløbet: Ungdomsskolen danner rammen for et undervisningsforløb i samarbejde med Røde Kors
Selve forløbet kan optage 12-20 elever i den fælles hovedgruppe hvor der vil være fokus på genbrug i forskellige retninger i tæt samarbejde med Røde Kors.

Sidegrene som kan vælges:

-Indret en Young Recycle Fashion afdeling af Røde Kors butik på Midtfyn.
-Upcycling af genbrugstøj - hvordan genbruger vi og opgradere et stykke genbrugstøj.
-Lave en fotoserie med genbrugstøj i samarbejde med fotograf på en flot location.
-Skraldedesign i samarbejde med Tingcentralen på Polymeren - skab et stykke overdådigt beklædning af skrald med fokus på overbelastning af verdens resurser.
-PR & kommunikation gruppen skal følge alle processer på sidelinjen og lave pressemeddelelser, dokumenterer, PR på sociale medier, projektets egen Youtube kanal osv.
-Arranger et modeshow med høj kvalitet, med modeller, musik og performance.

Vi arbejder på i projektgruppen at fotoserien, skraldedesign og modeshowet kan eksponeres rundt i kommunen i foråret/sommeren som udstillinger og show.

Formålet med projektet er at øge unges nysgerrighed og engagement i frivilligt arbejde. Vi ønsker at give eleverne indblik i Røde Kors' aktiviteter og hvordan en organisation kan arbejde med humanitært velgørende arbejde på så mange planer og med så mange facetter.

Vi vil blandt andet give de unge indblik i, hvor mange forskellige måder man kan lave frivilligt arbejde og gøre noget for den gode sag; en frivillig kan både sorterer tøj, være mode blogger, designer, fotograf, kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan gøre noget for den gode sag.

Vi ønsker at gøre eleverne mere bevidste om bæredygtighed, forbrugeradfærd og humanitære kriser, men også de muligheder de selv har for at påvirke fremtiden i en positiv retning. Håndværksmæssigt ønsker vi, at give eleverne kundskaber til, at kunne reparerer og forandre tøj, så tøjets levetid forlænges og tøjet kan gøres mere fashionabelt og anvendeligt.

Vi vil give dem mulighed for at udtrykke sig igennem design, håndværk, mode og stil, foto og sociale medier.
Røde Kors kan igennem projektet få et unikt indblik i, hvad der optager de unge, hvad de finder spændende og moderne. Det er en fantastisk chance for at komme tæt på fremtidens forbrugere, men også fremtidens mulige frivillige.

Fremtidens frivillige er måske ikke, som nutidens, vi får mulighed for at undersøge, hvordan organisationer kan imødekomme individet og på den måde vække nysgerrighed og engagement. Det er vigtigt, at alle ikke kun har fokus på, hvad de kan lærer de unge, men også hvad de kan lærer af de unge.

Fremgangsmåde: Vi ønsker igennem projektet at lytte til eleverne, projektet skal hele tiden tilrettes eleverne og de skal inddrages, så deres nysgerrighed og engagement vækkes.
Undervisningen ligger, som valgfag, afsluttende en lang skole dag.

Vi skal kunne tilbyde noget andet, end eleverne har oplevet resten af dagen. De skal inddrages og lyttes til i undervisningen, de skal hygge sig og engageres, imens de lærer. Eleverne skal have mulighed for at udtrykke sig og handle på tanker og idéer. Undervisningen skal være afvekslende imellem teori og praksis.

Vi ser det som et pilotprojekt som skal formes, men dog arbejder vi på at eleverne får en høj kvalitet af forløbet og at vi kan deles om de mange erfaringer, historier og materialet efterfølgende.

Vi vil arbejde på at finde en struktur hvor vi kan indbyde flere unge til oplæg og udstillinger.

Undervisningsted: Broskolen
Undervisnings leder : Kamilla Herskind (fra Ungdomsskolen)
Projektleder : Tine Lorentzen (Bymægler i Ringe)
Fra FMUS koordinator: Kenneth Johansen

Styregruppe:
Fra Ungdomsskolen: Susanne Sommer, Kenneth Johansen og Kim Aas Christensen (medlem af kommunalbestyrelsen)
Fra Røde Kors Midtfyn: Jens Elmgreen, Torben Bach-Petersen og Egon Schlosser (formand)

  1. ID:

    SK-DRK-Alm

  2. Tidspunkt:
    15:00 - 17:00
  3. Ugedage:
    Mandag
  4. Distrikt:
    Broskolen
  5. Aldersgrænse:
    Nej
  6. Klassetrin:
    Ingen krav
  7. Underviser:
    Kenneth Johansen
    Kamilla Herskind
  8. Antal pladser ledige:
    11
  9. Kategori:
    Iværksætteri