Den samlede vurdering af undervisningsmiljøundersøgelsen

  1. Det samlede undervisningsmiljø (bygninger, lokaler, indeklima, udsmykning og undervisningsmaterialer).
  2. Vurdering af kammeratskabet, elevernes forhold til læreren og undervisningen – elevens faglige og sociale forventninger.
  3. Elevernes forhold til Ungdomsskolens medarbejdere.

Kvaliteten/brugbarheden af besvarelserne:

  • Generelt virker det til, at eleverne har gjort sig umage med at besvare spørgsmålene så præcist som muligt – fx har flere elever skrevet tillægssvar eller mere nuancerede svar ved siden af de faste muligheder. Nogle spørgsmål har eleverne ikke besvaret – fx om eleven fik en positiv og venlig betjening af Ungdomsskolens kontor, og om ordningen med klasserepræsentanterne er god – fordi de ikke har været i den situation. Det skriver eleverne ud for de bestemte spørgsmål.
  • Flere elever har besvaret det samme spørgsmål med to svar.
  • I alt har 123 elever besvaret skemaet, hvoraf 57% (70 elever) er drenge, og 43% (53 elever) er piger. Hovedparten (ca. 60%) er 15 eller 16 år.

1. Det samlede undervisningsmiljø (bygninger, lokaler, indeklima, udsmykning og undervisningsmaterialer)


Generelt er der tilfredshed med, at det er let at komme til en PC og med undervisningsmaterialerne, lysforhold og at stolene og bordene er gode at sidde ved.

Kun 55% er lidt enige i, at skolens bygninger er rare at være i (sp. 8). Det skyldes ikke så meget belysningen og stolenes/bordenes komfort, som det skyldes, at Ungdomsskolen generelt trænger til hygge. Kun 19,5% er enige i, at skolen er hyggeligt indrettet (sp.11). Endda er hele 27% helt uenige i, at skolen er hyggeligt indrettet.

Knap halvdelen af eleverne (48%) er lidt enige i, at fællesarealerne er gode.

Vurderingen er altså, at både indendørs- og udendørsarealerne godt kan opprioriteres – og at der især indendørs trænger til mere hygge.


2. Vurdering af kammeratskabet, elevernes forhold til læreren og undervisningen – elevernes faglige og sociale forventninger


a. Kammeratskabet:

Der er stor enighed om, at Ungdomsskolen er et godt og rart sted at være.

47,4% er helt enig i, at Ungdomsskolen er et godt sted at være for unge efter skoletid, mens 45,7% er lidt enig heri (sp. 7). Det bekræfter spørgsmål 20, hvor kun 6 elever har svaret, at de ikke er glade for at gå i Ungdomsskolen. 65,5% har svaret 'helt enig'.

Kammerat- og fællesskabet er en væsentlig grund til, at eleverne kan lide at være i Ungdomsskolen. På spørgsmålet om, hvad det bedste er ved Ungdomsskolen (sp. 76), har præcis halvdelen svaret, at det er sammenholdet, kammeratskabet og vennerne. 58% og 32% kan lide at samarbejde med andre om opgaverne (sp. 30), og 52% og 42% er enige i, at eleverne tit hjælper hinanden (sp. 31).

Denne vurdering bekræftes af, at der kun er to elever, der er lidt eller meget uenige i, at eleverne har det godt sammen på holdet (sp. 33). Samtidig er der en overvægt af elever, der skriver, at de har fået nye kammerater på holdet (sp. 35). Kun 7 elever er usikre på, om deres holdkommerater kan lide dem, som de er (37).

Dog er kun 38,5% helt enige i, at der ikke er kliker på holdet (sp. 36), mens henholdsvis 21% og 10% er lidt eller meget enige i påstanden. Eleverne synes generelt, at Ungdomsskolen er et trygt sted at være, men 13% føler sig alligevel ofte eller af og til holdt ude (sp. 53), og kun 73,7% er aldrig med til at holde andre ude. 77,3% skriver, at de aldrig er blevet mobbet (sp. 55), MEN kun 63,5% har aldrig selv været med til at mobbe (sp. 56).

Undersøgelsen viser altså, at der på trods af det generelt gode kammeratskab findes kliker og mobning. Det bekræfter spørgsmål 49, hvor stort set alle indirekte svarer på, at der ér mobning til stede, idet de svarer på spørgsmålet.

Det generelle billede mht. kammeratskabet er, at størstedelen synes, at Ungdomsskolen er et trygt og rart sted at være, men at der samtidig findes en mindre gruppe, som er udsat for mobning. Det interessante ved spørgsmålet omkring mobning er, at flere elever mobber end bliver mobbet, hvilket kan tyde på, at de ikke har lyst til at indrømme, at de bliver mobbet. Tallene kan selvfølgelig også dække over, at der er flere mobbere end mobbeofre.


b. Elevernes forhold til læreren:

Over halvdelen af eleverne (57,8%) er helt enige i, at læreren ofte griber ind, hvis der er mobning. (sp. 49). Generelt er eleverne meget glade for og tilfredse med deres lærer – flere nævner sågar deres holdlærer som eksempel på, hvordan en lærer skal være (12,2%, sp.75): sød, forstående, lyttende, opmærksom og god til unge mennesker.

På samme spørgsmål lægger 9% vægt på lærerens faglige kunnen, og at hans/hendes interesse for faget er vigtig. 3,3% mener, at læreren skal være ”streng” og kunne holde styr på holdet.

68% af eleverne føler sig aldrig forfulgt af læreren (sp. 40), og knap 80% er lidt eller meget enige i, at de får ros af læreren. Samtidig er der kun ganske få (henholdsvis 4,2% og 2,5%), der er lidt eller meget uenige i, at læreren hjælper, når der er brug for det. Stort set alle svarer positivt på spørgsmålene om, at læreren skaber en god stemning i klassen og er god til unge mennesker (sp. 24 og 26). 

Alt i alt er eleverne altså godt eller meget tilfredse med deres lærer og synes, at læreren behandler dem retfærdigt. Enkelte har endda givet udtryk for det positive ved, at ungdomsskolelæreren behandler eleverne som unge mennesker – og ikke som ”børnehavebørn.”


c. Undervisningen:

Der er en tendens til, at eleverne gerne vil have mere medbestemmelse og ikke altid synes, at deres ideer tages alvorligt (henholdsvis 32,2% og 54,8% er helt eller lidt enige i sp. 17).

Vurderingen bygger på, at kun lidt mere end 40% er helt enige i, at eleverne er med til at bestemme, hvad de skal lave (sp. 45) og læreren lytter til de forslag, der gives (sp. 46). Ligeledes er kun 36% helt enige i, at eleverne kan bestemme, hvordan de skal arbejde på holdet (sp. 47). Vurderingen underbygges yderligere af, at 40% skriver, at eleverne skal være med til at bestemme henholdsvis 'alt' og 'aktiviteter og undervisning' på spørgsmål 74.

Generelt synes langt de fleste (henholdsvis 55% og 32%) at det kursus, de fulgte, var spændende og interessant (sp.18) , og at deres forventninger blev opfyldt (sp.19). Sammenlagt er knap 90% helt enige eller lidt enige i, at de lærer meget i Ungdomsskolen (sp.22), og kun 4 elever mener ikke, at læreren tilrettelægger og gennemfører undervisningen godt (sp.25). Hele 24% skriver eksplicit, at det bedste ved Ungdomsskolen er, at de lærer meget (sp.76). Det stemmer overens med sp. 72, hvor størstedelen (77%) har tilmeldt sig faget pga. interesse.

De fleste elevers fravær skyldes – som forventet – sygdom (sp. 64). Få (12%-16%) er af og til fraværende pga. sport, familie, lektier og fordi de keder sig (sp. 60, 61, 62 og 63).

Alt i alt: Eleverne synes generelt, at undervisningen er tilfredsstillende, og at de lærer meget.

Det problematiske ved undersøgelsen er, at eleverne oftest kun vurderer ud fra det ene undervisningshold, de selv har fulgt – og at vurderingen derfor evt. påvirkes af elevens forhold til læreren eller venner.


3. Elevernes forhold til Ungdomsskolens medarbejdere (sp. 65-72)


NB! Lærere hører ikke under gruppen 'medarbejdere'.

En del undlod at besvare sp. 65-66, da de ikke havde været på/ringet til Ungdomsskolens kontor. Af de, der havde, følte 55% sig helt enige og 35% sig lidt enige i, at de havde fået en positiv og venlig betjening. Til gengæld er der en lille overvægt at elever, der kun er lidt enige i, at de er tilfredse med mulighederne for at få besked, hvis de har spørgsmål. 43,4% svarede 'helt enig' på spørgsmålet, mens 45,5% svarede 'lidt enige'.

Eleverne efterspørger generelt mere information ved holdstart og savner at få oplysningerne at vide i bedre tid. Ganske vist er kun en mindre gruppe (i alt 11-17%) lidt eller meget uenige i, at oplysningerne var tilstrækkelige og kom i god tid (sp. 67 og 68), men til gengæld er kun ca. halvdelen meget enige i samme spørgsmål. Mange af de individuelle forslag til Ungdomsskolen handler desuden om, at informationen skal være mere og bedre. Nogle stykker savner en kalender.

Kun 10 elever følger ofte med i, hvad der sker på Ungdomsskolens hjemmeside – og knap 40% er aldrig på hjemmesiden. Den skal der altså reklameres meget mere for (og evt. opdateres). En mere brugbar hjemmeside, hvor alle informationer dagligt blev opdateret, ville være en oplagt løsning på ovenstående problem med den manglende information.

Flest elever blev opmærksom på Ungdomsskolen gennem venner/veninder ( 22,8%) og via opslag på skolen (20,8%).

Den samlede karakter: 10 (med 34,3%).

Der er givet karakterer fra 6 til 13+ med hovedvægten på 9, 10 og 11.


De individuelle forslag der er givet til Ungdomsskolen, fordeler sig hovedsageligt på følgende punkter:

  • Crossbane og 3 crosser til klassen (cross i Tommerup igen)
  • Flere storbyture og skiture
  • Kortere dage.
  • I bedre tid med oplysninger ang. holdstart, tidspunkt mv. Generelt mere og bedre information.
  • Et større køkken hvor de unge selv kan lave mad. Gratis mad (mange skriver, at de bliver sultne og (derfor) synes, at timerne er lange).
  • Flere foreslår selvforsvar.


Ellers: ”Keep up the good work!”, skrev en. Generel positiv respons a la ”det er godt, som det er”.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.