Vejledning kørselsregnskab (Befordringsgodtgørelse)

  • Du kan lave kørselsregnskab fra alle computere, som har forbindelse til Internettet.
  • Åbn en internetbrowser. (Explorer, Firefox eller Chrome)
  • Skriv i adresselinjen: ”portal.faaborgmidtfyn.dk” og tryk enter.
  • Log ind. (Du skal bruge det brugernavn og adgangskode, som du har fået tilsendt. Dette brugernavn og adgangskode kan også bruges for at logge på administrative computere og på outlook og webmail)
  • Nu er du kommet til ”Infolet”, som er en fælles informationsside for alle ansatte i Faaborg-Midtfyn. Infolet er stedet, hvor du kan finde næsten alle oplysninger om kommunen – herunder også en telefonliste over alle ansatte.
  • Klik på ”Befordring”. (Findes til højre i skærmbilledet under ”Mine genveje”) En ny side åbnes.
  • Klik på ”Indstillinger”.
  • Udfyld felterne med ”Bopæl” og ”Arbejde”. Tryk på de grønne pile og check om afstanden mellem hjem og arbejdsplads bliver beregnet korrekt. Du kan se på kortet, hvor dine adresser. Find din leder i feltet ”Vælg leder” og vælg afdeling i næste felt. (Hvis du har flere afdelinger at vælge imellem)
  • Klik på ”Tilføj”
  • Udfyld feltet ”Nummerplade” og klik på ”Tilføj nummerplade”.
  • Så er dine indstillinger færdige og gemt og kan ses nederst på siden. Herefter klikker du på ”Indtast tur” i den grå bjælke under kortet, og du kommer til en ny side.
  • På denne side indtaster du dine ture en for en. Udfyld alle felter. Adressen udfyldes med gadenavn, nummer og postnr. Hvis adressen bliver genkendt, kommer der et grønt flueben over feltet. Husk at klikke på de grønne pile for at få beregnet afstanden. Check på kortet, om det ser rigtigt ud. Programmet udfylder felterne ”Antal kørte km” og ”Køretid”. Klik til sidst på ”Tilføj til køreseddel”


Hvis alt er gjort rigtigt, kommer ruten frem nederst på siden. Check at alt er korrekt og udfyld næste tur.

Når du har udfyldt alle dine ture, klikker du på feltet ”Send alle ture til godkendelse”.

Indberetningen skal indsendes senest d. 1. i måneden.

Du får kørselsgodtgørelse udbetalt sammen med lønnen.

Du kan se alle dine køresedler, når du klikker på ”Mine køresedler” i den grå bjælke. Klik på måneden for at få oversigten for den aktuelle måned.

 Hvis du sidder ved en administrativ computer, kan du finde ”Infolet” på skrivebordet.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.