Elsker du også friluftsaktiviteter

Ungdomsskolen vil gerne give dig mulighed for at prøve nye spændende aktiviteter i naturen. Vi vil udvikle tilgængeligheden og kendskabet til øhavet og landskaberne, igennem forskellige friluftsaktiviteter, hvor Ungdomsskolen stiller op, med udstyr og uddannede, erfarne instruktører, der har stort lokalkendskab.

På øhavet er det havkajak, stand up paddeling, windsurfing, dykning og speedbådskørekort.
Vi afholder havsportsweekend med havkajakture og forskellige workshops med instruktører fra andre fynske ungdomsskoler.

I landskaberne er det mountainbike, klatring, ridning, parkour og kano, der kan prøves kræfter med. Vi tilbyder også jagtundervisning med afsluttende jagtprøve.
  

Vi afholder en endags skitur til Tyskland, hvor Snow-Domen ved Hamburg danner rammen om en hel dag med udfordringer for de nye og finpudsning af teknikker for de øvede.


I vinterferien er der skitur til Østrig og Italien hvor der trænes i vintersport, ski, kælk og snowboard. Der arbejdes endvidere med tysk og østrigsk sprog og kultur, akkompagneret af den storslåede natur i Alperne.


I foråret er der planlagt fisketure, havkajakture, vildmarksture og kanoture, hvor vi overnatter i telte og shelters. Ungdomsskolen planlægger fortsat flere nye alsidige friluftstilbud.

Skiture

 

Se alle outdoor og friluftshold her
 

Lars i kajak

Koordinator for friluftsliv

Larskjærulff Mosgaard

lmosg@fmk.dk

7253 8340