Yasmin på dybt vand

Godt 20 unge mennesker dukkede i aftes op til »Den maritime klubs« første møde - både kajakker og joller var i vandet

 

Tekst og foto: Maria Wind Retoft, Fyns Amtsavis 6.5.09

■ FAABORG: - Ej, ved du hvad? Jeg synes faktisk, at det går meget godt, lyder det begejstret fra 13-årige Yasmin Toubi. Hun sidder i en kajak - et godt stykke fra bredden. Allerede kort tid efter gruppen af kajakker har forladt vandkanten, er balancen fundet, og de skærer sig hurtigt og lydløst gennem vandet. De

sidste fugle pipper, mens solen synker længere og længere ned og danner en fredfyldt ramme om den første aften i sejlklubben.

Godt tyve unge mennesker var mødt op til Den Maritime Klubs første møde. Flere hoppede i bådene, andre betragtede blot sejladsen fra kanten. Mens én gruppe forsøgte sig med kajakker, prøvede en anden gruppe kræfter med Megin-jollerne, som først skulle have sat sejl, inden turen gik til søs.

Bedre end forventet

- Jeg skulle jo egentlig bare med for at se, hvad det var nu her første gang forklarer Yasmin Toubi. Og selvom hun først forsvor at forlade landjorden i en kajak, blev hun alligevel overtalt. Og »det var bare rigtig sjovt«. Også Torben Mikkelsen, leder af Bangsboklubberne, var en glad mand: - Det er jo gået over al forventning, og de er hurtige til at lære, sagde han, da kajakkerne igen var trukket på land. Yasmin regner med også at dukke op til næste møde i sejlklubben - dog med lidt varmere påklædning.

 13-årige Yasmin Toubi fik hurtigt styr på både pagaj og kajak. Interesserede kan læse mere om den maritime klub under fanebladet »klubber« på www.fmus.dk

Link til "Den Maritime Ungdomsklub


Kaptajn Bosi instruerer besætningen i, hvordan sejlet skal gøres fast på Meginjollen.

Lars Mosgaard hjælper de første kajaksejlere på rette vej