Ungdomskolens EU-projekt er blandt de 10 bedste i Europa

Ole Westergaard var i Antwerpen for at deltage i festlighederne. EU-voluntør projektet var indstillet til European Youth Award.



■ Succes eller ej. Projektet lukker snart ned. Ole Westergaard går nemlig på pension.

Europæisk hæder til Berlin-projekt

Mandag 22. november 2010 FyensStiftstidende
Af KasperRiggelsen, kri@fyens.dk


Faaborg-Midtfyn: Selv om Faaborg-Midtfyn måske nok er en lilleput i europæisk sammenhæng, er der alligevel områder, hvor kommunen kan gøre sig bemærket. Senest er Ungdomsskolens Berlin-projekt blevet udvalgt af EU-Kommissionen som et eksempel, andre europæiske lande kan lære noget af. Det fortæller en pavestolt Ole Westergaard, der om nogen har æren for, at fire unge fra lokalområdet hver sommer kan rejse til Berlin, hvor de skal bo og arbejde et år som volontører. Samtidig får tyske unge mulighed for at tage turen den anden vej. - Det har været og er fortsat en de største successer, vi har haft. Samtidig er det også en af de mest veldokumenterede, fortæller Ole Westergaard, der til daglig arbejder som ungdomsvejleder, men som de seneste mange år har brugt op mod 100 timer årligt på at søge fondsmidler, holde informationsmøder om Berlin-projektet og ikke mindst besøge de unge, mens de bor i den tyske hovedstad.
Nu er det så igen blevet tid til, at interesserede kan melde sig på banen. Rækken af informationsmøder begynder den 28. november klokken 13 på BroskoleniÅrslev, hvor tre tidligere volontører vil fortælle om deres erfaringer.
I alt er der fire ledige pladser for unge i alderen 18-30 år. Det bliver samtidig sidste gang, Berlin-projektet føres ud i livet. Til sommer går Ole Westergaard på pension, og der er ingen, der vil overtage. Pensionisttilværelsen forhindrer ham dog ikke i at følge det sidste hold unge, også under deres ophold i Berlin.