Center for Tosprogede Unge
Center for Tosprogede Unge er stedet for dig, der er kommet til Danmark som teenager.
Eleverne, som går her, er typisk imellem 14 og 18 år og kommer fra mange forskellige steder i verden. Vi er en international klasse, der respekterer og værdsætter hinandens forskelligheder.
![]() |
Undervisning, fag, individuelt skema
Hos os får du intensiv undervisning i dansk, engelsk og matematik. Dit skema sammensætter du i samarbejde med lærerne. Vi ser på, hvor meget dansk du kan i forvejen og hvilke fag, du mangler at blive bedre til. På den måde hjælper vi dig med at blive klar til at gå i en almindelig folkeskoleklasse eller komme ud i en ungdomsuddannelse.
![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | |||||
Når du starter i Center for Tosprogede Unge får du en kontaktlærer. Du kan tale med din kontaktlærer om alle dine håb, drømme og bekymringer. Lærerne har tavshedspligt - det vil sige, at alt det, du fortæller dem, er fortroligt. Hvis du har problemer med dine forældre eller i skolen, savner nogen, er ked af noget eller bare har lyst til at snakke lidt - så er det din kontaktlærer, du skal tage fat i. Kontaktlæreren er der for at hjælpe dig.
Din kontaktlærer er den, der sørger for kontakten til din familie og vil derfor altid være med til skole-hjem samtaler. Det er også den lærer, som du skal ringe til / sende en sms, når du er syg eller af andre grunde ikke kan komme i skole.![]() |
Brobygning og praktikMens du går hos os, skal du lave en uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder. I løbet af skoleåret vil der være to ugers brobygning, hvor du kan prøve at gå på en ungdomsuddannelse, så du bedre kan finde ud af, hvad du gerne vil. Der kan også laves en aftale om at komme i praktik på en arbejdsplads i stedet for brobygning. Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad du gerne vil i fremtiden.
|
|
Lejrtur
Hvert år tager eleverne i Center for Tosprogede Unge på lejrtur sammen til et interessant sted i Danmark.
På turen får du mulighed for at afprøve dine danskkundskaber, du lærer om dansk kultur, natur og samfundsforhold og får en masse gode timer sammen med dine klasse-kammerater og lærere.
De nye omgivelser og de positive oplevelser gør ofte, at man ser nye og ukendte sider af hinanden. Kort sagt kender vi hinanden endnu bedre, når vi kommer hjem.
Elev-evaluering, elevernes skoleoplevelser
Elly, 17 år, fra Burma:
Jeg kommer fra Burma og har været næsten 3 år her i Danmark. Jeg har gået 2 år her i tosprogsklassen og det har været så dejligt. Lærerne har også været så søde og har lært mig rigtig meget. Men en ting, som jeg synes har været forfærdeligt, er transporten. Jeg blev lidt træt af at køre med bussen, fordi jeg bor så langt væk fra skolen og jeg kører næsten en time. Ellers har alt været perfekt. Jeg kommer virkelig til at savne skolen.
John, 14 år, fra Tanzania:
Jeg har boet i Danmark i halvandet år. Jeg boede i Odense og nu bor jeg i Faaborg. Jeg begyndte i tosprogsklassen for et år siden. Jeg har været rigtig glad for det. Jeg har snakket meget og det er godt og så har jeg fået rigtig mange venner. Alle pigerne kan godt lide mit hår. Alle lærerne har været rigtig meg et søde og sjove. Jeg har lært en masse ting f.eks. dansk og engelsk.
Lotta, 15 år, fra Tyskland:
Jeg er flyttet til Danmark for et år siden. Og da skolen skulle begynde, glædede jeg mig ikke. Men det var heller ikke så slemt som jeg troede. Det var sjovt. Og lærerne er også søde. Det dumme er bare, at jeg bor så langt væk fra Årslev. Jeg skal køre ca. 45 min. med bussen fra Faaborg til Årslev. Jeg synes, jeg har lært ret meget dansk i tosprogsklassen, så jeg nu kan gå i 10. klasse til næste år. Jeg har også fået mange nye venner, som også er tosprogede.
Christiner, 16 år, fra Tanzania:
Jeg kom til Danmark for halvandet år siden. Først boede jeg i Odense og så flyttede vi til Faaborg. Jeg skulle gå i skole i Årslev for at lære dansk. Den første dag jeg startede i tosprogsklassen, var jeg lidt genert, men så fik jeg venner som jeg kunne snakke med. Jeg synes, det har været megasjovt at gå i tosprogsklassen. Jeg har lært så meget. Jeg fik mange venner, fordi jeg snakker for meget og kan godt lide at lave fis med everyone. Lærerne har også været meget søde ved mig og alle de andre.
Cung, 18 år, fra Burma:
Jeg har gået ca. halvandet år i tosprogsklassen for at lære dansk og også de andre fag. Jeg har været meget glad for at gå i tosprogsklassen, fordi jeg har lært meget dansk og matematik. Jeg synes, det er rigtig godt for mig. Jeg synes, jeg har udviklet mig med tosprogsklassen, fordi det gør mig god til at snakke dansk eller at skrive. Og jeg fik også mange venner. Jeg har også lært meget dansk fra mine venner.
Billeder
Tur til Bornholm 2011
Tur til Faaborg
Tur til Samsø
Tur til Lyø
Tur til Svanninge Bakker
Kontakt
Center for Tosprogede Unge
Østre Ringvej 2, 5750 Ringe tlf. 7253 8350, e-mail
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole
Grønnegade 40, 5600 Faaborg, tlf: 7253 8300, email: fmus@faaborgmidtfyn.dk
Kontorets åbningstider: ma/ti/ons/to: 9.00-13.00, fr: 9.00-12.00






































































































